Keramik Aarhus guide
Er du på jagt efter noget unika keramik fra Århus, så er her en række gode muligheder. Måske leder du efter en keramik mælkekande, en unika vase, en keramikskål eller måske nogle lågkrukker i keramik.
Jeg har ikke modtaget penge eller nogen former for gaver fra de nævnte keramikere og butikker.
Her kommer 6 bud på nogle keramikere fra Aarhus og deres online butikker og et par fysiske butikker. Du kan sagtens læse med, selvom du ikke er fra Aarhus, men bare er ude efter noget unik keramik, da de fleste også sælger online.
2 del af artiklen handler om, hvor du selv kan lave keramik. Læs desuden min nye artikel om hvordan laver man keramik her.
Har du lyst til en keramik safari, er her en række butikker til en rundtur.

Lertøj
Lertøj Badstuegade 4 har eksisteret siden 1972. Ud over at Lertøj er en hyggelig lille butik, har den også rigtig meget unika keramik samt brugsting. Der er keramikerne Christina Friis, Henriette Duckert, Gitte Jensen, Helle Nørby, Ulla Hansen og Vibeke Krogs.
Lertøj kunne godt bruge en ny hjemmeside, så det giver nok et bedre indtryk at se på facebook

Formuleret
Formuleret Jægergårdsgade 78
Ninna Gøtzsche
Jeg synes især godt om de mange vaser, og mange af dem er som små skulpturer. Der er fx nogle af vaserne, der har en smule sand på sig fra Tangkrogen.
https://www.formuleret.dk/vaser-1

Marianne Røgild
Marianne Røgild Jægergårdsgade 55
Det er en kombineret butik og værksted, hvor man kan se på keramikken og processen bag. Ved ikke helt, hvor ofte der arbejdes i butikken. Jeg synes personligt, der er dejlig gang i farverne på glasurerne. Prøv at kikke på instagram-siden, en virkelig flot profil, hvor man kan se nogle af processerne bag keramikken, hvilket, jeg synes, er virkelig interessant.

Troy
Troy Tordenskjoldsgade 12, her finder du blandt andet Mia Lindbirks keramik samt andre. En rigtig hyggelig butik med håndlavet dansk design, og et godt sted at finde en unik gave. Det er en butik med andre brugsting end keramik, desuden er der også en rimelig stor online butik med masser af keramik.

Aarhus Kunstakademi
Til dig, der ikke lige ved hvad rakubrænding er.
Det er en japansk brændingsform, hvor man brænder keramikken i en overskåret foret olietønde ved ca. 900 grader med åbne gasbrændere. Der bruges speciele rakuglasurer, og keramiken tages med tænger over i savsmuld, hvor den ligger et stykke tid. Alt der ikke er dækket af glasur bliver kulsort. Det er en meget spændende brændeteknik, fordi den rummer et stort element af tilfældighed.
https://www.aakakurser.dk/alle-kurser/?category=683
https://aaka.dk/uddannelsen/uddannelsen4-aarig-kunstuddannelse/
Hvis du ikke lige synes, at gaven skal være en håndlavet keramikvase, er her lidt ideertil den unikke keramik gave.
-
En keramik frugtskål
-
En morgenmadsskål af keramik
-
Keramik ophæng til pynt
-
Sæbeholder af keramik
-
Keramik skulptur
-
Keramik serveringsfad
-
Keramik huse
Vil du gerne lave keramik i Århus

Godsbanens keramikværksted
Godsbanens keramikværksted er et godt sted at lave keramik, en dagsbillet koster kun 30 kr. Desværre er det ret svært at booke en tid, der er meget tryk på. Det er bedst, hvis man kan booke lang tid i forvejen eller være fleksibel og se, om der er nogle, der ikke vil bruge deres plads alligevel. Desværre må man ikke selv lave ting mere derhjemme af sit eget ler, der var for mange, der brugte andet ler end stentøjsler, der smeltede i deres ovne. Det betyder, at man skal købe leret hos dem til 20 kr. kg., ca det dobbelte af hvad man ellers kan købe stentøjsler til. Inden du laver noget stort keramik, så spørg efter prisen først. Kommer du op i fx 30-40 cm., bliver det hurtigt meget dyrt at få det brændt. Du skal betale 2 gange både for forglødning og brænding. Glasuren er med i prisen og de har mange forskellige. Det er kun muligt at booke 3 timer af gangen på godsbanens keramikværksted.
Der er hvis også nogle keramik hold på godsbanen, dreje kursus for begyndere.
https://godsbanen.dk/vaerksteder/keramik/
https://kunstogdesign.dk/course/drejekursus-begyndere-hurtig-intro/
Læs min nye artikkel om hvordan laver man keramik her.

FOF keramik århus
FOF keramik århus
Jeg har ikke selv prøvet deres kurser, men jeg har hørt at fof på Søren Fricks Vej har nogle ret fine store lokaler med keramik hold der starter hele tiden. Det skulle også være til en mere overkommelig pris end århus kunstakademi. Hvordan lærerne er ved jeg ikke. 18 lektioner koster omkring 1800 kr.

Slowstudio
Slowstudio her kan du bestille en keramik kasse til 400 kr. med 2,5 kg stentøjs ler. herefter kan du få brændt glaseret det du laver for 50 kr. pr. værk. Der er 2 keramikere i århus hvor man kan få værkerne brændt.
Hvis du overvejer at købe din egen ovn, vil jeg anbefale at du taget et kursus først på fx aarhus kunstakademi. Der er mange ting der er godt at vide i forhold til hvordan man pakker og vedligeholder en ovn pladevask osv. Det er ikke kursisterne på århus kunstakademi der pakker ovnene, men mange af lærerne kan godt give dig tips om at pakke en ovn regulere den og hvilken en der er smart at købe. Uanset så pas godt på at du har elinstallationerne til det og at du ikke placere den i nærheden af noget brændbart.

Update: Værkstedet i Aarhus
Værkstedet i Østergade 40 Aarhus
Hvis du er pensionist, førtidspensionist eller flexjobber, er der en fantastisk mulighed for at lave keramik i Aarhus. Aarhus Kommune står for 900 kvm. værksteder, og et af værkstederne er et vel-udstyret keramik-værksted med flere ovne og sprøjtekabine til glasering. Man skal kun betale 35 kr. pr. kg. ler man bruger og ikke for brændinger og glasur. Som de fleste steder bortset for Aarhus Kunstakademi må man ikke bruge sit eget ler, fordi forkert ler kan smelte og ødelægge ovnene. Der er altid plads i modsætning til Godsbanen, hvor der altid er fyldt, og det er svært at få plads. Det koster kun 100 kr. at få lov til at bruge værkstederne et helt år, ligeså meget man vil. Værkstederne er åbne kl. 8-15 på alle hverdage. Der er rundvisning hver tirsdag. Update prisen er steget til 200 kr. stadig billigt.

Mal på keramik århus
Hvad nu, hvis du ikke er helt klar til at lave dit eget keramik, men gerne vil prøve nogle af processerne? Så er dekoration et rigtig godt sted at starte. Mal på keramik Århus hos Art by Me
Der er over 200 forskelige stykker keramik, du kan vælge mellem hos Art by Me, og priserne ligger på mellem 125 kr. og 799 kr. En booking varer 2.5 time, og man skal vente ca. en uge på brændingen, men er det ikke også noget af den charme, der er ved almindelig keramik? Er det ikke rart med noget, der er en langsommere proces end alt det, der går så hurtigt i dag? Mal på keramik århus sammen med børn. Der er god mulighed for at tage børn med, og man kan få hjælp til at lave aftryk af hænder :)

Trøjborg Beboerhus
Trøjborg Beboerhus
Har et fint lille keramik værksted, med 5 drejeskiver og mulighed for at glasere og brænde keramik. Som du nok har opdaget er det virkeligt populært at lave keramik. Så det kan være lidt svært at finde ud af, hvor man kan lave keramik og om der er plads. Trøjborg Beboerhus har i øjebliket dec. 2023 ikke mulighed får at havde flere på venteliste. De skriver ikke om de åbner ventelisten igen snart.

Yonobi
Yonobi har en fysisk keramik butik i København, men udbyder keramik kurser i København, Aarhus og Odense. En dags kurser koster 500-600 kr., fleredags kurser koster 2200 kr. og weekend kursus 1400 kr. Som jeg forstår det drejer det sig mest om drejning, men også håndbygning. De skriver at det er små hold og at man skal have noget erfaring for nogle af kurserne, men nogle hold er også for begyndere. Her har jeg taget udgangspunkt i kurser i Aarhus.